Leverandører - metaller


Kuhn Edelstahl GmbH

Kuhn Edelstahl GmbH er Europas førende producent af slyngstøbt stål, og de foretager alt fra slyngstøbning til færdigbearbejdning af alle typer specialstål og værktøjsstål.

Fordele ved slyngstøbeteknologien er at man kan definere rørenes udvendige og indvendige diameter, længde samt legering.
 
Kuhns sortiment omfatter over 435 forskellige materialetyper. Udover mange typer rustfrit stål arbejder de med højtlegerede materialer samt specialmaterialer efter kundens specifikationer. 
Læs mere om Kuhn
 

GussStahl Lienen GmbH & Co. KG 

GussStahl Lienen GmbH & Co. KG er specialist inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter med en vægt på 1-1.000 kg stykket.
 
GSL har som de eneste i Europa en "lost foam”-produktionslinje, og hvad enten det drejer sig om støbestål, sandstøbninger, helformstøbninger eller de unikke ”lost foam”-støbninger (støbeproces hvor skummodellen fordamper), er GSL garant for den højeste kvalitet gennem alle procestrin.
Læs mere om GSL
 

Schmolz + Bickenbach Guss GmbH

Schmolz + Bickenbach Guss GmbH (SBG) er én af Europas førende fabrikanter af støbegods i varmebestandigt, slidbestandigt samt rustfrit stål. SBG er specialist når det gælder høje krav til korrosionsbestandighed, komplicerede geometrier (fx indadvendte vinkler), tryk, ekstrem varme/kulde eller fin overfladekvalitet (fx for at reducere strømningsmodstanden). SBG kan støbe dele op til 20 t.
Læs mere om SBG
 

ISEF s.r.l. – Steel Forgings

ISEF Steel Forgings har eksisteret i over 100 år og ledes nu af fjerde generation. Smedjen har 4 produktionslinjer og presser fra 2 til 6 ton. De tilbydes dele fra 1 til 70 kg i både kulstofstål og rustfrit stål samt de mere højtlegerede typer som dupleks, super dupleks og speciallegeringer.
Læs mere om ISEF
 

Massucco Industrie Spa

Massucco Industrie Spa er en italiensk smedje, som blev grundlagt i 1882 af Luigi Massucco. I starten smedede de dele til landbrugsredskaber, men i dag er Massucco Industrie udelukkende specialiseret i varmsmedede og -valsede ringe.
 
Smedning er kernen i Massuccos produktion. De har fire smedningslinjer, som er udstyret med vertikale mekaniske presser fra 1.600 til 3.150 t kraft, induktions- og gasvarmere, streng temperaturkontrol og logning.
Læs mere om Massucco Industrie
 

Forge Nicromo Spa

Forge Nicromo Spa er en italiens smedje, som siden 1986 har smedet til energi- og transportsektoren samt den petrokemiske, mekaniske og farmaceutiske industri. Smedjen producerer både ringe og frit formede smedninger, fx smedede ringe, valsede ringe, skiver, firkantede blokke, bøsninger, stænger, aksler, dyser og WN-flanger.

Forge Nicromo rådgiver kunden om mængde, dimensioner, materiale, test og inspektioner af smedegodset, og de garanterer altid en høj kvalitetsstandard.
Læs mere om Forge Nicromo
 

KVT Kurlbaum GmbH

KVT Kurlbaum GmbH har over 25 års erfaring i produktion og bearbejdning af metalliske tætningssystemer. Kernekompetencen er coating/metallisering, men virksomheden har også stor erfaring med bearbejdning og efterbehandling.
 
Til coating/metalliserings af emnerne bruger KVT fortrinsvis HVOF og flammesprøjtning med smeltning.
Læs mere om KVT
 

Fonderia Metalli Centrifugati

Fonderia Metalli Centrifugati (FMC) er et italiensk metalstøberi, der siden 1970 har produceret støbninger i tinbronze, aluminiumsbronze, blybronze samt aluminiums- og messinglegeringer til det italienske marked. I 1982 udvidede de produktionen, og begyndte at sælge deres produkter til udlandet.
 
FMC’s produkter bliver fremstillet ved 3 forskellige processer: slyngstøbning, strengstøbning og smedning/valsning.
Læs mere om FMC


Har du specielle forespørgsler som ikke er nævnt her, beder vi dig kontakte os. Vi har et stort netværk af leverandører inden for andre produktionsteknologier og materialer. Ring os på telefon 45 95 07 00, og lad os høre om din udfordring. Vi står klar til at hjælpe dig.
 

Ring og få en snak med os i dag på tlf: +45 45 95 07 00 eller på mail: salg@strenov.dk

Vi sidder altid klar med rådgivning og et godt tilbud