Slyngstøbning

Under slyngstøbeprocessen hældes det flydende stål ind i en roterende cylinder. Her presser centrifugalkraften det op mod cylinderens ydervæg mens det roteres ved op til 120 gange tyngdeacceleration så luftbobler og grove urenheder tvinges ud af materialet.



Når stålet er hældt ind i cylinderen, starter en vedvarende størkningsproces, der går udefra og ind. Lette partikler (forureninger) og slagger tvinges under størkningen indad så de lægger sig på indersiden af materialet hvorfra de kan fjernes ved efterbehandlingen.

Dette giver en særligt ren, jævn struktur hvis karakteristik kan sammenlignes med den man ser hos smedet materiale. Slyngstøbte rør vil have ”fibrene” med retning fra ydersiden mod indersiden af røret. Slyngstøbte rør har ingen "fibre" i længderetningen.

Umiddelbart er den eneste ulempe ved slyngstøbning de begrænsede muligheder hvad angår den geometriske form. Det støbte emne vil altid være rotationssymmetrisk og således enten cylinderformet (horisontal støbning) eller kegleformet (vertikal støbning) afhængigt af rotationsaksens placering. Da støbningen sker gennem rotationsaksen, vil det støbte produkt desuden altid have et borehul i midteraksen.

Fordelene er til gengæld mange. Der er et nærmest ubegrænset materialeudvalg. Derudover betyder den høje produktivitet at Kuhn Edelstahl GmbH tilbyder fremragende produkter til en attraktiv pris. Prisen holdes blandt andet nede ved genindvinding af spåner, som giver mindre materialespild.

Slyngstøbning kombinerer fremragende kvalitet og gode materialekarakteristikker med fleksibilitet og høj produktivitet, som alt sammen er noget man normalt forbinder med støbte emner. Så hvis man taler om cylinder- eller kegleformede emner med hul i midten, er slyngstøbning den optimale metode til fremstilling af installationsklare rustfrie stålkomponenter af høj kvalitet.

Nogle af de mange forskellige brancher, der kan have glæde af Kuhns produkter er:

• Centrifugebygning.
• Pumpekonstruktion.
• Fremstilling af armaturer og fittings.
• Skibsbygning.
• Valse-, metal- og stålværker.
• Industriovne.
• Motorkonstruktion.
• Maskinindustri generelt.
• Fødevareteknologi.
• Forseglingsteknologi.
• Papirmaskiner.
• Overflade- og slidteknik.
• Stråleanlæg.
• Sportsartikler.
• Vandteknik.
• Støberier.
• Filterteknik.
• Trykmaskiner.
• Lagringsteknologi.
• Energiteknologi.